Daglegt lÝf ß heimastjˇrnartÝmum

TorfbŠr┴ri­ 1910 var r˙mur helmingur Ýb˙­arh˙sa ß ═slandi (52.4%) torfbŠir. TorfbŠirnir voru Ý yfirgnŠfandi meirihluta h˙sa Ý sveitum landsins en af řmsum ger­um, allt frß stˇrum og glŠsilegum burstabŠjum ß helstu stˇrbřlum ni­ur Ý afar lßgreist og lÝtil kot, hjßleigur frß h÷fu­bˇlum e­a afbřli Ý uppd÷lum e­a til hei­a. Timburh˙s voru reyndar ■ß byrju­ a­ ˙trřma torfbŠjum hjß betur stŠ­um bŠndum og voru ß fjˇr­ungi allra jar­a. ═ kaupst÷­um og kaupt˙num voru timburh˙s hins vegar or­in rÝkjandi h˙sager­.

TorfbŠir voru ßri­ 1910 ß 5040 bˇndabřlum e­a 73 prˇsent allra břla, timburh˙s ß 1683 břlum (25%) og stein- e­a steinsteypuh˙s ß 138 břlum (2%). ═ ReykjavÝk og ÷­rum kaupst÷­um og kaupt˙num var ■essu ÷fugt fari­. Ůar voru 2805 timburh˙s, sem t÷ldust um 84 prˇsent allra Ýb˙­arh˙sa en ß sama tÝma voru ■ar a­eins 314 torfbŠir (9%) og 233 stein- og steinsteypuh˙s (7%). ═ ReykjavÝk var ■rˇunin frß torfbŠjunum lengst komin. Ůar voru a­eins 12 torfbŠir (1%) ßri­ 1910.

HeyskapurMiklu meiri stÚttaskipting var ß ÷llu landinu heldur en sÝ­ar var­. ═ sveitum var mikill munur ß efnahag stˇrbŠnda og kotbŠnda. ┴ myndarlegustu břlum voru 20-40 manns Ý heimili sem flest svaf Ý ba­stofu, oftast tvennt Ý hverju r˙mi. Ůar var yfirleitt auk annarra vistarvera stofa me­ myndum ß veggjum og erlendum h˙sg÷gnum. StˇrbŠndur gßtu sent b÷rn sÝn til mennta, syni ß LŠr­a skˇlann og dŠtur ß kvennaskˇla. ═ smŠstu torbŠjum sem litu stundum ˙t eins og grasi vaxnar ■˙stir e­a hˇlar Ý landslaginu var varla hŠgt a­ standa upprÚttur og vistarverurnar eru einungis ein ÷rsmß ba­stofa og eldh˙s me­ hlˇ­um. Stundum voru jafnvel skepnur haf­ar Ý s÷mu vistarverum og fˇlki­ bjˇ. Ůar var fßtt til ˙rrŠ­a Ý menntun barna. Fermingarundirb˙ningurinn var­ a­ nŠgja en me­ tilkomu frŠ­slulaganna 1907 var innleidd almenn skˇlaskylda og nutu b÷rn kotbŠnda eftir ■a­ einhverrar farkennslu.

Sameiginlegt einkenni ß lÝfinu Ý sveitum, hvort sem var ß stˇrbřlum e­a kotum, var mikil vinnuharka. Mest var h˙n yfir heyskapartÝmann og gat ■ß vinnutÝmi kaupafˇlks fari­ allt upp Ý 16 tÝma ß sˇlarhring og var ■ß aldrei frÝdagur. Algeng ßrslaun vinnuhj˙a voru frß 50 og upp Ý 300 krˇnur auk fŠ­is og h˙snŠ­is. Vinnumenn fengu helmingi meira en vinnukonur. ═ heyskapartÝ­inni var rß­i­ kaupafˇlk og fengu ■ß karlmenn 14 krˇnur Ý kaup ß viku en konur 7 krˇnur. ┴ veturna var sÚ­ til ■ess a­ fˇlk hef­i jafnan nˇg a­ i­ja. Bˇndinn og vinnumenn fˇru ■ß vÝ­a til sjˇs en kvenfˇlk, gamalmenni og b÷rn st÷rfu­u heima vi­ a­ skepnuhir­ingu, ullarvinnu, saumaskap og matarger­ og voru sÝvinnandi. Helst var ■a­ haft til skemmtunar me­an fˇlk var a­ vinnu inni vi­ a­ kve­a rÝmur e­a einhver las upphßtt. Messufer­ir ß sunnud÷gum voru annars helsta upplyftingin. ┴ heimastjˇrnartÝmanum og me­ tilkomu ungmennafÚlaga og bindindisfÚlaga er ■ˇ ungt fˇlk vÝ­a fari­ a­ gera uppreisn gegn ■essum g÷mlu venjum. Ůa­ er fari­ a­ krefjast aukins frÝtÝma til a­ sinna fÚlagsmßlum og skemmtunum. Ungt fˇlk var lÝka fari­ a­ eygja von um nřtt og betra lÝf Ý kaupst÷­um. Flˇttinn ˙r sveitum landsins var hafinn af fullum krafti. Mikil hreyfing var ß vinnuafli. Ungt fˇlk flakka­i um landi­ til a­ fara Ý veri­, ß sk˙tu, kaupavinnu e­a Ý sÝld. Og n˙ voru togarar a­ koma til s÷gu. Los var ß hinu gamla bŠndasamfÚlagi og mikil gerjun.

AusturstrŠti┴ heimastjˇrnarßrunum uxu kaupsta­ir og kaupt˙n mj÷g hratt ■annig a­ ekki haf­ist undan a­ byggja nř h˙s fyrir alla ■ß sem settust ■ar a­. Hßtt settir embŠttismenn, kaupmenn, umsvifamiklir ˙tger­armenn og i­nmeistarar bjuggu Ý rÝkmannlegum h˙sakynnum me­ fj÷lm÷rgum herbergjum, vel b˙num h˙sg÷gnum me­ mßlverkum ß veggjum. ┴ heimastjˇrnarßrunum reisti athafnama­urinn Thor Jensen til dŠmis fÝnasta einbřlish˙s FrÝkirkjuvegur 11landsins a­ FrÝkirkjuvegi 11. Ůa­ var Ý svok÷llu­um palladio-stÝl me­ margs konar klassÝsku skrauti og ˙tfl˙ri og Ý ■vÝ voru 15 herbergi auk eldh˙ss. Ůar var billjar­stofa og vÝnkjallari og ■egar veislur voru haldnar gßtu 24 seti­ til bor­s Ý bor­stofunni. H˙si­ kosta­i fullgert 125 ■˙sund krˇnur ßri­ 1908 e­a ßlÝka miki­ og ÷ll gj÷ld ReykjavÝkurbŠjar voru ■a­ ßr. ١ a­ hvorki vŠri komin rafveita nÚ vatnsveita Ý ReykjavÝk, ■egar h˙si­ var byggt, var bŠ­i rennandi vatn og rafmˇtor til lřsingar Ý h˙sinu. ┴ heimilinu voru 17 manns ■egar flest var, Thor Jensen og kona hans, ellefu b÷rn ■eirra hjˇna, g÷mul amma og ■rjßr vinnukonur. Timburh˙sin sem risu ß heimastjˇrnarßrunum vestan Tjarnar Ý ReykjavÝk bera lÝka vott um velmegun hinnar nřju embŠttismannastÚttar heimastjˇrnarinnar.

En ■essi h˙s stungu lÝka gÝfurlega Ý st˙f vi­ fßtŠkt margra ═slendinga. Tryggvi Emilsson var fŠddur 1902 og lřsti h˙sakynnum sem foreldrar hans bjuggu vi­ ßsamt fj÷lskyldu sinni ß Akureyri ß Šskußrum hans. Ůau fengu Ýb˙­ ß leigu Ý svok÷llu­u Skaftah˙si:

"Ekki var ■etta stˇrt Ý sni­um, eitt herbergi undir s˙­ og a­gangur a­ eldh˙si ■ar sem ÷nnur hjˇn barnm÷rg ßttu sitt matbor­, ■ar sem vanfŠr kona stˇ­ vi­ eldavÚlina, ger­i mat og ■vo­i ■votta. Engin upphitun var Ý h˙sinu nema frß eldavÚlinni sem stˇ­ ß gangi fyrir framan dyr Ýb˙­arherbergjanna. Engin hur­ var ß dyrum ß loftsk÷rinni en strigapoki hengdur fyrir opi­. Stiginn upp ß loft ■etta var opinn me­ mjˇum ■repum br÷ttum, um ■ann stiga var­ a­ bera allt vatn sem sˇtt var Ý brunn sem margir jusu ˙r. Allt skˇlp og annar ˙rgangur var borinn ˙t Ý fj÷ru og ■ar var losa­ ˙r nßttg÷gnum og eins ˙r ˙tikamri sem of margir gengu um."

Ůr÷ngbřli Ý kaupst÷­um landsins var grÝ­arlegt ß fyrstu ßratugum 20. aldar, ekki sÝst hjß ■eim sem nřfluttir voru ˙r sveitinni. Stˇrar fj÷lskyldur ur­u a­ sŠtta sig vi­ a­ hÝrast ß hanabjßlkaloftum, kofarŠksnum e­a ni­urgr÷fnum kj÷llurum. Yfirleitt vŠnka­ist ■ˇ hagur ■essa fˇlks ■egar ■a­ var b˙i­ a­ vera Ý kaupsta­num Ý nokkur ßr. Vel bjargßlna millistÚtt var Ý hr÷­um vexti og gat smßm saman komi­ sÚr upp betri h˙sakynnum ■ˇ a­ muna­ur vŠri lÝtill mi­a­ vi­ ■a­ sem sÝ­ar var­. Ůetta var hin nřja og vaxandi millistÚtt.

═ helstu kaupst÷­um ßtti fˇlk lÝka v÷l ß miklu fj÷lbreyttari skemmtunum, fÚlagslÝfi og listalÝfi en Ý sveitum. Leiklist var ■ar i­ku­ af kappi og tˇnlistarlÝf var vaxandi. Kvikmyndir voru komnar til s÷gu og dansleikir voru haldnir. Ůannig var ═sland hratt a­ umbreytast Ý n˙tÝmarÝki.

Mikill launamunur var Ý ■jˇ­fÚlaginu. Hannes Hafstein rß­herra haf­i 8000 krˇnur Ý ßrslaun og auk ■ess h˙snŠ­i og risnu. Klemens Jˇnsson landritari haf­i 6000 krˇnur Ý ßrslaun. Skrifstofustjˇrarnir Ý Stjˇrnarrß­inu h÷f­u hver 3500 krˇnur ß ßri og ■ˇtti gott. Emil Schou bankastjˇri ═slandsbanka haf­i 8000 krˇnur ß ßri en bˇkarar Ý bankanum 1800 krˇnur. Margir meiri hßttar kaupmenn voru taldir hafa um 10 ■˙sund krˇna nettˇhagna­ ß ßri en skattar voru ■ß mj÷g lßgir. Algengt var a­ aflaskipstjˇrar vŠru me­ 3000 krˇna ßrslaun en trÚsmi­ir gßtu me­ miklum dugna­i komist upp Ý 1500 krˇnur. Algengasta verkamannakaupi­ Ý ReykjavÝk voru 25 aurar ß tÝmann en lŠgra vÝ­ast hvar ˙ti ß landi. Oft komu langir atvinnuleysistÝmar hjß verkam÷nnum og ■ˇtti gott ef ■eir komust upp Ý 500-600 krˇna ßrskaup Ý ReykjavÝk. Verkakonum var borga­ helmingi lŠgra kaup. Fßtt var hins vegar til ˙rrŠ­a fyrir fßtŠk gamalmenni og vanheilt fˇlk, sama og engar almannatryggingar og engin elliheimili e­a a­rar sambŠrilegar stofnanir. Ůetta fˇlk var­ oft a­ ˙rkasti ■jˇ­fÚlagsins og var algerlega upp ß nß­ samborgaranna komi­. Himinn og haf skildi ■vÝ a­ svokalla­a betri borgara og ■ß sem verst voru settir Ý kaupst÷­um, lÝkt og stˇrbŠndur og kotbŠndur til sveita.

 
 

Leita:



 

 
efnisyfirlit sÝ­unnar